Urologisk, gynækologisk og obstetrisk fysioterapi

Stressinkontinens

Man kan opleve stressinkontinens ved idræt, fx løb.

Stressinkontinens betyder ufrivillig vandladning i forbindelse med et øget tryk i bughulen, som overstiger lukketrykket i urinrør og bækkenbund. Mange oplever det som utæthed for urin ved host, nys, løft, eller idræt/fysisk aktivitet.

Op imod hver 3. kvinde oplever stressinkontinens 3 måneder efter en fødsel. Inkontinens er dog ikke forbeholdt efterfødselskvinder, også rigtig mange idrætsfolk oplever at være utætte for urin i forbindelse med f.eks løbetræning.

Stressinkontinens kan afhjælpes

Når vi løber, hopper eller hoster, vil en velfungerende bækkenbund reflektorisk lukke og modsvare det tryk den udsættes for oppefra. Hos f.eks kvinder der har født, vil belastningen i graviditeten eller evt bristninger i forbindelse med fødslen måske have beskadiget bækkenbunden. Derfor vil bækkenbunden ikke længere automatisk yde et tilstrækkelig lukketryk når det er nødvendigt, hvilket for nogen vil betyde tyngdefornemmelse eller inkontinens. Det kan man sagtens gøre noget ved.

70 % vil opleve bedring af deres stressinkontinens ved korrekt målrettet træning. Bækkenbundstræning vil kunne bedre både styrke og udholdenheden i bækkenbundens muskler, så musklerne igen er i stand til at yde det arbejde de er skabt til at lave.

Få hjælp vurdering af din bækkenbund og til at tilrettelægge din træning så du er sikret effektiv træning og målbar effekt.
Bestil tid via klinikkens hjemmeside her.