Frygt for gynækologisk undersøgelse?

10. aug 2023 | Nyheder

En undersøgelse af din bækkenbund vil hos en uro/gyn/obs fysioterapeut foregå ved en indvendig/gynækologisk undersøgelse. Det kan være relevant, hvis du har gener i relation til underlivet som smerter, inkontinens, tyngdefornemmelse eller tømningsproblemer.

Modsat lægerne bruger vi ikke spekel og der er ingen bøjler på briksen. Rigtig mange oplever derfor undersøgelsen markant blidere end en lægeundersøgelse.
Undersøgelsen vil altid foregå med grundig information og naturligvis kun med dit samtykke, det vil sige at man til enhver tid kan stoppe undersøgelsen ved ubehag eller ved smerter. Det er ALTID vores ansvar at undersøgelsen ikke er smertefuld eller voldsomt ubehagelig for dig.

En gynækologisk undersøgelse hos en fysioterapeut vil ofte foregå på følgende måde:

Vi kigger på og vurderer:

  • Hud og slimhinder
  • Arvæv efter evt operation eller bristning i forbindelse med en fødsel
  • Evt nedsynkning
  • Knibeteknik

Vi undersøger ved at mærke indvendigt:

  • Sensibilitet/følsomhed
  • Musklernes spændingsniveau
  • Evt smerter/ømhed
  • Arvæv efter ex fødsel eller operation
  • Knibeevne
  • Evne til afspænding i bækkenbunden
  • Knibehastighed
  • Udholdenhed i bækkenbunden
  • Refleksknib ved ex hoste
  • Evt nedsynkning

Ud fra dine gener og fund ved undersøgelsen vil vi lægge en plan for din træning, evt behandling og behov for opfølgning

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at sende os en mail på mette@aalborgbaekkenklinik.dk
du kan desuden læse mere om bækkenbundsrelaterede gener på vores hjemmeside her

Bor du ikke nær Aalborg kan du finde dygtige specialuddannede fysioterapeuter i dit nærområde her https://www.dugof.dk/behandlerliste

 

 

 

 

Læs andre indlæg